Klubber
Organistationer
Teams
Regler for sejlads i klubbens joller uden opsyn


Regler for sejlads i klubbens joller uden opsyn og lån af jolle til udenbys sejlads.

Sejlads uden opsyn

Reglerne gælder for medlemmer af ungdomsafdelingen som benytter Dragør sejlklubs joller/både til at sejle uden opsyn af trænere.

Al sejlads uden opsyn er på forældrenes eget ansvar. Mindst en forældre til en af sejlerne skal være informeret om sejladsen.

Sejlads uden opsyn kan ske på to måder:

1.   Man låner en jolle og en voksen er på vandet sammen med sejlerne.

2.   Man låner en jolle og sejler uden følgebåd 

Så vidt det overhovedet er muligt skal man helst være mindst to både på vandet ad gangen af hensyn til sikkerheden.

Krav til godkendelse:

Der er forskel på sejlernes færdigheder. Derfor kræver sejlads uden opsyn individuel godkendelse fra en træner, som også kan anvise sejladsområde. Generelt må sejlerne ikke sejlerne ikke krydse sejlrenden for store skibe i Øresund.

En sejler der ikke overholder disse sikkerhedsregler kan af ungdomsformanden fratages retten til sejlads i klubbens joller uden opsyn.

Lån af joller og følgebåde:

Hvis man ønsker at låne en af klubbens joller eller følgebåde skal ungdomsformanden eller en af de faste trænerne skal altid spørges. Jollen skal afleveres i samme stand som da man sejlede ud. Dvs. at eventuelle skader på båden skal repareres inden næste træningsaften i klubben, og at evt. ødelagt grej skal erstattes. Såfremt der er tale om større skader som ikke kan repareres uden videre skal ungdomsformanden kontaktes. Den der låner klubbens joller eller følgebåde, må de ikke videreudlånes til andre med mindre det er aftalt.

Såfremt der er brugt benzin til en af følgebådene, skal benzintanken ALTID fyldes op igen. Man kan kun låne følgebådene, hvis man som minimum har enten speedbådscertifikat eller duelighedsprøven. 

Følgebådene må kun som udgangspunkt kun anvendes til træningsformål eller til kapsejlads. 

Færdigheder som sejleren bl.a. skal være fortrolig med og vil blive testet i:

Afvejning af om man kan klare at sejle i den aktuelle vind- og vejrsituation

Jollens og sejlerens sikkerhedsudstyr.

Almindelige søvejsregler.

Check vejrudsigt hos DMI

Aflæse vindmåler på havnekontor eller i klubhus

Kammeratredning

Kunne afgøre hvornår der er tale om en kritisk situation.

Lån af jolle og følgebåd  til udenbys sejlads

Ungdomsformanden eller en af de faste trænere skal altid spørges, hvis man ønsker at låne en jolle. Det oplyses hvilken jolle der ønskes lånt, og der skal gives et tilsagn. Man skal sørge for at medbringe forsikringspapirer på jollen, når man tager til udenbys stævne.

Hvis man låner en af klubbens joller eller følgebåde skal den afleveres i samme stand som da man tog af sted. Dvs. at eventuelle skader på båden skal repareres inden næste træningsaften i klubben, og at evt. ødelagt grej skal erstattes. Såfremt der er tale om større skader som ikke kan repareres uden videre skal ungdomsformanden kontaktes.

Følgebåd kan evt. lånes ud efter tilsagn fra ungdomslederen. Som hovedregel er der ikke brug for at låne en følgebåd, da forældrene ikke bør coache deres barn ude på banen til kapsejladser. Den udenbys klub sørger selv for følgebåde. Men hvis den udenbys klub har brug for at låne en følgebåd, kan Dragør Sejlklub undtagelsesvist stille en til rådighed. Hvis en følgebåd lånes ud til en anden sejlklub, skal den pågældende sejlklub dække selvrisikoen i tilfælde af skade på båden.

Såfremt der er brugt benzin til en af følgebådene, skal benzintanken ALTID fyldes op igen. Man kan kun låne følgebådene, hvis man som minimum har enten speedbådscertifikat eller duelighedsprøven.